Jeg er så fantastik, helt igennem sindsygt glad; Alle håndboldungerne og weekendeleverne hoppede lige efter frokost i en bus mod Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Vi skulle nemlig spille DM-kval. Det hele gik da også efterplanen, og efter de indledende kampe var begge vores hold (både os piger og drengene), videre til semifinalen. For begge hold vedkommende skulle der spilles mod Skamling (har nævnt dem i et tidligere indlæg, hvor vi spille om placering i Vojens. Læs det
her), og snart var også de kampe vundet, og så ventede Vojens i finalen (også for begge holds vedkommende). Vi, piger, skulle spille finale først. Der var gjort det helt store ud af det med speakere, navneopråb, musik og en helvedes god stemning. Det var lidt af en dræber i starten, men så tog vi fra. Vi spillede rent ud sagt helt igennem fantastisk. Vi vandt med 7 mål, og vandt en kæmpe stor pokal :-D - Vojens' træner kom over til os efter kampen og sagde at hvis det stod til ham ville vores forsvar i denne kamp skulle stå i håndboldens ABC :-D SÅ FEDT! Drengene måtte desværre gå tomhændede hjem, da de tabte med 6 mål til Vojens. Trist..
På vej hjem i bussen fik jeg pludselig en ordentlig lyst til at synge ''I'm right were I'm supposed to be'' (Som Demi Lovato synger i Camp Rock 1). Jeg var så glad, sad blandt en masse dejlige mennesker og med mine yndlingspiger på hver side af mig. :-D Jeg er virkelig begyndt at elske at være her på skolen. Det bliver bedre dag for dag, uge for uge.
Slænger mig nu i en sofa på Ydun (Skurvognen) sammen med 4 andre søde piger. Nu vil jeg være knap så asocial og slutte dette indlæg.
Later.
//:Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar