YOGTEEO! - Wise words! You Only Get To Experience Efterskole Once!

torsdag den 31. januar 2013

Attention.

Nu vil jeg lave lidt adspredelse fra de tidligere indlæg jeg har lavet, og rette opmærksomheden på en episode som gjorde min uge.

Her til aften var der åbent i skolens textil, da Inger havde aftenvagt. Pernille og jeg er ved at lave filtsutsko, så vi slængede os i nogle puder mens vi arbejdede. Vi var der før de andre, og Thea var ved at lave en toilettaske til hendes søster. Hun kan så ikke få symaskinen trådet, da spolen til undertråden driller hende. Det er så der at jeg siger at hun skal lede efter en højrehåndsspole, da det nok er en venstrehåndsspole hun forgæves forsøger sig med. Hun slår det hen, men efter endnu et par forgæves forsøg, begynder hun at lede efter en højrehåndsspole. Hun bliver noget så irriteret, da vi så siger at alle de spoler hun finder, og viser os, er venstrehåndsspoler. Pernille er noget så med på spøgen, så hun begynder at forklare om den slags symaskiner skolen har, og om at det er den eneste slags som laver det til to forskellige slags spoler. - Og at når hun jo er venstrehåndet, kan hun ikke bruge en højrehåndsspole, da det omvendt. Yderst overbevisende. Thea bliver imidlertid så frustreret at hun sætter sig og venter på at Inger kommer. Da inger så kommer, spørger Thea ligeså fint; ''Vil du ikke hjælpe mig med at finde en højrehåndsspole, for jeg kan kun finde venstrehåndsspoler, og de virker jo ikke for mig da jeg jo er venstrehåndet?''. Inger begynder så at grine, og Pernille og jeg græder nu af grin. Thea bliver noget så fornærmet, og stjæler min mobil for resten af aftenen.

This made my week! Love you Thea.

Later.

//:Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar