YOGTEEO! - Wise words! You Only Get To Experience Efterskole Once!

søndag den 31. marts 2013

Easter. Lockout.

Åh ferie du elskede opfindelse! Hvordan kan det være at du altid, lige meget hvad, er for kort??

Imorgen aften sætter jeg igen kursen mod skolen. Dog er der kun nogle ting som vil være som de plejer; De kære mennesker, selve skolen og øh... Vender tilbage uden at vide om vi kun får mindretallet af vores lærere (en fire styks..) at se når timerne starter tirsdag morgen, eller om alt forhåbentlig er som det plejer. Alt dette konflikt, har jo medført at der sandsynligvis kommer lockout af størstedelen af vores lærere. Selvom der er mange, nok mest folkeskoleelever, der er ret glade ved situationen, da det jo betyder at de får forlænget deres påskeferie på ubestemt tid. Personligt er jeg forfærdelig træt af situationen. Det tror jeg egentlig de fleste efterskoleelever er. For det her ødelægger jo en hel masse! Skolen har lavet en plan, som vi kan køre med i en uge. Hvis lockoutet stadig står ved i næste uge er der vist en ny plan. Men det kan jo ende med at skolen er nødt til at sende os hjem, fordi at de ikke kan få det til at løbe rundt. - Jeg ved også at der er nogle efterskoler, hvor eleverne ikke skal tilbage før lockoutet er ovre. - Hvis vi bliver sendt hjem vil det betyde, at når lockoutet er ovre, at vi så skal have indhentet al den tabte undervisning. Det vil så blive indhentet om aftenerne, i weekenderne og ved hjælp af en hulens masse lektier. Det er noget lort. Det betyder desuden også for os, at vi sandsynligvis hverken kommer på gulvet til hverken Gymnastik Galla i Esbjerg eller til SES-stævne. - Muligvis med et reguleret program, uden spring. (Vi har én enkelt gymnastiklærer, der ikke er blevet lockoutet, og hun må ikke tage imod spring). Det er bare noget lort.
Vi har også nye elevers dag på lørdag, for næste års elever. - Der vil vi så også være nødt til at lave en amputeret opvisning, eller helt aflyse den. Derudover er der jo ikke nogen linjefagslærere, så det er meget muligt at det er os elever der kommer til at stå for det.. Det skal nok blive spændende.

Nå.. Har nydt at være hjemme i fulde drag. Det var tiltrængt at komme hjem! Ferien er gået med at male gang og bad, fælde træer i haven og hygge med familien. Igår var min bror og jeg alene hjemme. Vi lavede nachos, drak sodavand, spiste slik, så film og hyggede os.

Har forresten fundet den gallakjole jeg skal have! iiiih! :-D

Later.

//:Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar