Hvor er det egentlig utroligt at der kun er 46 dage tilbage af mit efterskoleår! 46 dage tilbage hvor jeg kan kalde Bramming for 'mit hjem', og Cathrine og mit værelse, for 'vores', min seng for 'min', mit skab for 'mit' og menneskerne omkring mig for 'mine'. Ad. Efterskole viste sig at være hårdt og en fandens til besværlig udfordring. Men jeg klarede mig igennem et helt år med så mange op og nedture, at man skulle tro at det var verdens vildeste rutsjebane. Der har været masser af søndage, hvor jeg med tårer i øjnene sagde farvel til mine forældre. Masser af mandage hvor jeg bare ville ønske det snart blev fredag, så jeg kunne komme hjem på weekend. Men mindst lige så mange gange har jeg gået rundt med en boblende følelse af glæde og lykke i maven. Lige så tit har jeg grint, og haft det vidunderligt. Efterskole er en fandens til en rutsjetur, men det er det hele værd. Jeg ville ikke for noget i verden have undværet mit år her på Bramming. Jeg har ændret mig så meget personligt, jeg har mere selvtillid, er gladere, mere smilende og vigtigst af alt så er jeg begyndt at acceptere mig selv som jeg er, og er begyndt at tro på at jeg egentlig er god nok. :-D
Haha, sikke en masse sentimalitet det lige strømmede ud af mig.. Ha! :-P
Ej, det er nu meget rart at få et lille afbræk fra prøverne, som suser om ørene på os lige nu. Igår var der skriftlig engelsk, idag er det skriftlig dansk og imorgen står den på skriftlig matematik. Det skal nu nok gå! Jeg har fri frem til middag, og jeg har foreløbig brugt min fritid på at snakke med min mormor og morfar, arbejde med en tysk tekst, som jeg skal bruge til min mundtlige tysk prøve, og kigget på noget research til min mundtlige engelsk prøve. Puha.
Iaften står den på fællesaften, som jeg ærligt talt ikke gider. - og imorgen aften har vi landsstævnetræning.
Later.
//:Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar