Tiden på skolen er lidt svær for mig for tiden. Det var som om intet var som før ferien, her efter ferien. At alle var et trin længere oppe på trappen end jeg var. Jeg kan slet ikke følge med. Jeg tror jeg i ferien vænnede mig alt for meget til at være hjemme, alene, med familien og at have et hoved der var fyldt med ro istedet for larm og forvirring, som det er når jeg er her på skolen. Men jeg er ikke den eneste der har det sådan her. Det ved jeg. Jeg er muligvis den eneste der har det sådan lige nu, men alle får det svært på et eller andet tidspunkt. Man kan ikke altid have det lige godt, og man kan heller ikke være lige gode venner med alle. Man skal finde sig selv, og dem som accepterer én for den man nu engang er. Nogle der er ved hvornår man har brug for et pusterum, og hvornår man har brug for et kram. Det gælder om at finde nogen man kan være alene sammen med, selvom man er sammen. Hvor man kan være helt sig selv. Det er svært, men det skal nok gå.
Jeg tager dette som en af de nedture der kommer her i livet, og glæder mig til at jeg får den næste optur.
Jeg er glad for at være på skolen når jeg er det, og glad for at være hjemme når jeg er det. Jeg gider ikke tænke på at skulle hjem hele den tid jeg er på skolen og omvendt. Det gælder om at leve i nuet.
''Ich wollen ein Prinzessin zu sein''
Citat: Pernille
Nå, er nødt til at gøre min stil færdig.
Later.
//:Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar