Wondering.

Jeg har tænkt over noget som er virkelig vigtigt når man går på efterskole. Specielt i starten.
- Man skal passe på hvad man siger til andre, og om andre, da man ikke kender hinanden særligt godt endnu. Overhovedet ikke. Man kan komme rigtig godt ud af det med nogle, men man kan umuligt kende dem så godt, at man allerede, efter en måneds tid ved hvad der trykker én, og hvad man skal gøre for at hjælpe. Man ved ikke hvilke knapper man helst ikke skal trykke på. Man kan så let som ingenting gøre nogen virkelig kede af det.
Det er også svært, da de fleste i starten ikke ved hvem de skal gå til, hvis de har brug for at snakke. Man er usikker på hvem man kan stole på, og hvem man ikke kan. Dette er ligesom stort set alting i denne verden noget der tager tid. Man kan ikke blive bedste veninder på 1 måned. Det er noget der tager tid. Man må bare være tålmodig, og lade tingene tage den tid de nu engang tager.

Dette er noget jeg har tænkt over i et stykke tid nu, og jeg har (heldigvis) en sød roomie, som jeg ved jeg kan snakke med, og at det så bliver inden for værelsets fire vægge. Jeg har også fundet nogle søde piger, som jeg klinger rigtig godt med. Humoren minder en smule om min, så vi får grint en hel del sammen. BUT NOTHING CAN BEAT MY FANTASTIC HUMOR!. Ingen diskussion der. Den er mærkelig, ja, men jeg elsker den. Jeg kan sidde og grine af mig selv og mit grin. Jeg har engang siddet i min venindes seng og grinet i 15 min over absolut ingenting. Hæhæ..

Well, der er en rengøring der kalder..

Later.

//:Ida